Produkter & løsninger Service Online-service Brochurer Om os Kontakt Aktuelt Jobs & karriere
 
  KAESER-messeoversigt
  Product news
Nyheder
    Presseinformation
  Reach
 
  

Mobilair M171

 

Effektivitet på byggepladsen

pressinfo

Hvis der er brug for større mængder trykluft og det gerne skal være hurtigt, effektivt og økonomisk og desuden miljøvenligt, er den nye mobilkompressor M171, der er egnet til vejtransport, det rigtige valg til trykluftproduktionen.

M171 er udstyret med en sekscylindret Deutz-motor, råder over 129 kW og leverer ved 10 bar et trykluftvolumen på 15,5 m³/min. Med fuld tank har anlægget en vægt langt under 3 t og skiller sig således positivt ud i sin størrelsesklasse med sin relativt lave driftsvægt.

Som standard er Deutz-motoren udstyret med partikelfilter, der opfylder det europæiske røggasniveau IIIB. Dermed har mobilkompressoren adgangskort til enhver miljøzone.

På M171 er der monteret en moderne energibesparende ventilator, der reguleres afhængigt af driftstemperaturen og derved kan spare op til 6 procent brændstof. Den råder desuden over den topmoderne kompressorstyring Sigma Control mobil. Styringen er nem at betjene og ved hjælp af den kan driftstrykket indstilles til mellem 6 og 14 bar i trin på 0,1 bar. Herved kommer den dynamiske tryk-/kapacitetsregulering ind i billedet, der automatisk tilpasser den maksimalt mulige kapacitet. På denne måde kan M171 indstilles præcist efter det faktiske behov. Styringen muliggør desuden en skånsom start/stop-procedure, giver oplysninger om driftsdata og melder nedtælling til kommende service.

Efter trykluftefterkøleren, der fås som ekstraudstyr, sørger en ny aksial- kondensatudskiller for en endnu højere udskilningsgrad og mindre tryktab i systemet. Som før fordampes det udskilte kondensat ved hjælp af den varme udstødningsgas. Hvis også ekstraudstyret returvarme er valgt, kan trykluftafgangstemperaturen nu indstilles trinløst, så der kan opnås et optimalt resultat ved f.eks. blæsning med tøris. Naturligvis kan de ovennævnte trykluftbehandlingsvarianter også kombineres med en mikrofilterkombination til teknisk oliefri luft.

Ud over det kørselsegnede anlæg med påløbsbremse og højdejusterbar eller fast trækstang kan der også leveres stationære varianter.

M 171M171 har alt, hvad der er nødvendigt for at dække et stort trykluftbehov. Den må anvendes i enhver miljøzone, er energibesparende, driftssikker og effektiv og råder over nogle ekstra finesser, der gør trykluftanvendelser til en leg.


Mobilair M171

 
KAESER home Search Sitemap
Yderligere oplysninger
Informationsmateriale
Toolbox

ico_contactContact form

Tilbage top
Databeskyttelse, KAESER KOMPRESSORER A/S , info.denmark@kaeser.com